December 04, 2016

Motivation og gode råd fra skønne YO mennesker

MOTIVATION OG GODE RÅD FRA SKØNNE YO MENNESKER

Vores første december gave til alle JER skønne YO-følgere i år var et halvt års fri træning i YO STUDIOS. For at deltage, skulle man blandt andet give sig selv et rigtig godt råd til, hvordan man mentalt og fysisk kunne forbedre sin sundhed i året 2017.

Der kom så mange fine og kærlige råd og ord frem, som vi fik lyst til at dele med jer. Det kunne jo være, at et råd en anden har givet til sig selv, faktisk er lige det råd, som vil flytte bjerge for dig. 

Nyd en skøn 2. søndag i advents-læsning. 

 

 

"I 2017 skal jeg prioritere at styrke min krop og finde roen omkring træning. Huske at det er for min egen skyld og for mit helbred. "

" '17 skal målet være balance. Ingen restriktioner, bare sund fornuft omkring kost. Udfordre min krop og mit sind i YO STUDIOS, som giver netop de værktøjer og inspirationen til, at det kan lade sig gøre. Der skal være plads til bevægelse og hygge!"

"Bevægelse hver dag som en naturlig del af hverdagen i selskab med gode venner <3 "

"Lytte lidt mere til min krop- den er blevet glemt lidt i uddannelsesræset. At vinde 1/2 års træning i YO ville være en kæmpe mulighed for at finde ind til mig selv igen."

"I 2017 skal jeg tro mere på, hvad min krop kan og komme i balance. Jeg er i en stresset periode, hvor min krop hele tiden er træt og mangler at komme i balance endnu en gang. Derfor kunne jeg godt bruge 1/2 års træning hos jer!"

" I 2017 skal jeg hive mig selv op, og igang med træningen, så jeg kan få mere energi i min hverdag."

"I 2017 skal jeg tage mig selv seriøst. Ikke overtænke, i stedet bare være. Nyde livet og finde glæden i de små ting. Jeg håber at 2017 bliver året, hvor jeg får lidt mere sindsro, får slået rødder og fundet mit ståsted."

"Jeg skal blive bedre til at modstå søde fristelser og give mig selv tiden til at lave sundere mad. Derudover vil jeg meget gerne øge min styrke ved at mærke efter, hvad det lige er JEG har brug for, både psykisk og fysisk. "

" I 2017 skal jeg blive bedre til at trække vejret dybt og være til stede i nuet sammen med min skønne mand, søn og mine søde venner istedet for at bekymre mig om alle de ting jeg skal og børn nå. En af de ting, som hjælper mig til at holde hovedet koldt, og kroppen stærk, er de ugentlige yogatimer, og det skal jeg gøre meget mere af det næste år."

"Jeg har tidligere været medlem hos jer, men måtte stoppe på grund af stress og sygdom. Det er jeg enormt ked af, da netop yogaen gav mig både mentale og fysiske pusterum, og frihed, som jeg har brug for i hverdagen. I 2017 skal jeg blive bedre til at lytte til min krop og mit sind samt følge mit hjerte, da det tidligere har været ting, jeg har været lidt for god til at ignorere."

" At lægge bekymringer til side, for 'det hele skal nok gå', må være et fif til 2017."

"I 2017 vil jeg blive bedre til at sige fra. "

" I 1027 håber jeg, at jeg begynder at slappe af omkring, hvad der skal ske i fremtiden, i morgen eller om to timer. Jeg vil bestræbe mig på, at alle ting nok skal ordne sig. Jeg skal blive bedre til at lytte til sind, og give mig selv et mentalt pusterum i hverdagen. Det håber jeg, at yogaen kan være med til at gøre. "

"At tage træning seriøst!"

" Træningsmakkere er det vigtigste, så vi kan kæmpe sammen om et sejt mål!"

" Jeg vil huske glæden ved bevægelse. Særligt med dans og yoga som i YO STUDIOS altid er en fornøjelse. Så længe man synes det er sjovt, kommer styrken og formen af sig selv!"

" I år 2017 vil jeg prioritere min træning højere, da jeg i en stresset hverdag ofte glemmer, hvor dejligt jeg får det efterfølgende."

"Fokusere ekstra meget på min træning som har været lidt påvirket af min studiestart på kandidaten, så nu skal der nogle kilometer i benene."

"Fællesskab er koden for mig, vi skal bare gi lidt af os selv så vinder alle."

"Et godt råd til mig selv i år 2017 må være at ligge bekymringerne til siden, kunne sige pyt og nyde nuet."

"2017 er året, hvor hjerte, nærvær, familie, mindfulness og meget gerne yoga er afgørende for min fortsatte udvikling med at slippe min stress. Både mentalt og fysisk har jeg mærket effekten og min krop takker mig. En kæmpe mulighed og chance for at fortsætte motivationen for et sundere jeg ❤️🙏"

"I 2017 vil jeg forsøge at leve efter det mentale råd: "You can not stop the waves, but you can learn to surf". Men ikke kun i overført betydning. I år 2017 drømmer jeg nemlig om at komme på yoga/surfer-school i Marroko."

 

 

"I det nye 2017 vil jeg strække mig lang, trække vejret dybt, huske at grine en masse og give knus"

"2017 er året, hvor jeg vil prioritere at gøre noget godt for mig selv, så jeg er klar til at møde de udfordringer som året helt sikkert vil bringe 💪🏻"

"Jeg har skoliose og derfor vil rådet til mig selv være at prioritere træning, så jeg kan få en stærk ryg og overskud til at gøre alle de ting jeg gerne vil. 💪🏻🍀🙏🏼"

"Jeg har længe ønsket at komme igang med yoga og det ville være perfekt at komme ordenligt i form før jeg tar min lange cykeltur til Paris i juli 2017 🚴🏼💨 "

"Jeg vil i 2017 være bedre til at følge alle Hella Joofs 10 bud! Men især den om at livet er en rejse og nogle gange ender man i en anden by end den man havde købt billet til. Og så må man jo bare ud og købe et kort over den nye by og glæde sig over alle de spændende ting der foregår her"

"I 2017 vil jeg dyrke positiviteten og et positivt sind. Jeg vil dyrke de små ting, som gør mig glad, og huske at finde tid til de ting, der fylder mig med positivitet, glæde og energi. Det gælder særligt barre- og yin-timerne i YO Studios, som er vidunderlige for krop og sjæl."

"I 2017 skal jeg tænke lidt mere: "Don't worry - be happy" og sænke skuldrene lidt😊😊"

"Mit sande, sunde, kærlige 'jeg' er i balance mentalt og fysisk, når jeg dyrker yoga. 2017 bliver året hvor jeg genoptager min yoga praksis og finder harmoni mellem vilje og fysisk velvære"

"Jeg vil gerne lave endnu mere yoga, da det altid giver ro og overskud til mit sind samtidig med at min krop bliver stærk og smidig. Så gerne meget mere af det 😊"

"Mit råd til mig selv er, at slappe mere af, være til stede samt at dyrke den mentale sundhed noget mere. Dette vil jeg gerne gøre ved at blive bedre til yoga!"

"Mit råd til 2017: Med grønt og med yoga på min nye manduka, kan jeg blive kraftfuld som en bazooka og sund og slank til min nye toga!"

"Jeg vil i det nye år have mere fokus på at lade mig INSPIRERE af andre frem for at SAMMENLIGNE mig med andre 😊 Og så vil jeg selvfølgelig prioritere en masse tid på yoga, som giver mig ro, energi og udvikling - både fysisk og mentalt ☀️ "

"Næste år skal du huske at drikke vand. Det er sådan et nemt tip, som jeg slet ikke lever op til. Og det vil hjælpe på så meget. Men derudover skal du dyrke de sjove ting. Tag til flere koncerter,, på flere kurser du gerne vil på, ses med veninderne"

"Jeg vil smile meget 
trække vejret dybt og opmærksom"

"Blive bedre til at bruge det fantastiske ord "PYT"."

 

 

"Min skønne veninde introducerede mig for Ellen Hillingsø's inspirerende ord "de gode ting sker i modet". Jeg har levet efter dem lige siden, og de har i sandhed gjort mig stærkere - både mentalt og fysisk. Jeg er sikker på, de også vil vise mig den rette vej i 2017. "

"I 2017 vil jeg dyrke positiviteten og et positivt sind. Jeg vil dyrke de små ting, som gør mig glad, og huske at finde tid til de ting, der fylder mig med positivitet, glæde og energi. Det gælder særligt barre- og yin-timerne i YO Studios, som er vidunderlige for krop og sjæl."

Jeg skal blive bedre til at modstå søde fristelserne og give mig selv tiden til at lave sundere mad. Derudover vil jeg meget gerne øge min styrke ved at mærke efter hvad det lige er JEG har brug for, både fysisk og psykisk."

"eg vil blive bedre til at slippe kontrollen, tage én ting ad gangen og se, hvad der sker. Mindre planlægning og mere tilstedeværelse nu og hér. Og så vil jeg selvfølgelig dyrke en helt masse yoga, som jeg virkelig har fået øjnene op for og er blevet bidt af i løbet af det seneste år "

"Blive langsommere. Såre simpelt, men til tider svært at efterleve i den verden, vi tager del i og omgiver os af i dag."

Vejen til både psykisk og fysisk trivsel og velvære går gennem åndedrættet - ved at trække vejret helt ned i mellemgulvet frigives affaldsstoffer i kroppen, mave-tarm-systemet forbedres og der skabes kontakt mellem hoved og krop, således at man kan skabe et mindfult mindsæt der skaber ro og balance i både psyke og krop. Yoga i YO STUDIOS er her med til at facilitere din mulighed for psykisk og fysisk velvære. Be kind to yourself - be YO. "

"Blive bedre til at acceptere at jeg hverken kan eller skal nå det hele, hele tiden. Mindre stress og mere yoga  "

"Opbygge bedre styrke i et-bens-stand gennem med ydmyghed og lette progressioner"

" 'Vær tålmodig med dig selv - vær bevidst om, at du altid befinder dig i en læringsproces, så giv dig selv tid og omsorg'"

"Jeg skal blive endnu bedre til at tage tid til mig selv."

"Lytte til kroppens signaler!"

"Kende min krops muligheder"

"At kunne sige pyt til det vi ikke kan ændre og sige nej"

 

<3 YO 

April 03, 2016

YO CRUSH på Sarah Posin

Der er ingen tvivl om, at YO har et crush på Sarah.

Sarah vandt DM i bikinifitness i 2014 og har lige siden prøvet kræfter af som personlig træner og coach for bikiniatleter. Til daglig deler Sarah erfaringer, opskrifter og hverdagstips og tricks på sin BLOG, og også som træningsekspert på WOMAN. Det er bestemt tydeligt, at Sarah har en passion for at hjælpe andre kvinder til en sundere og sjovere livstil.

Vi har mødt Sarah og lokket noget virkelig skøn og inspirerende info ud af hende... Læs med her <3 

 

Hvilken træningsform dyrker du?

Jeg dyrkede meget sport som lille - håndbold, fodbold og dans. I de senere år begyndte jeg på diverse hold i fitnesscenteret, hvor jeg til en start havde en smule fordomme overfor styrketræning for kvinder.  Dette ændrede sig dog, og jeg fik blod på tanden efter, at min nuværende kæreste lærte mig en masse om øvelser samt teknikken bag styrketræning.

Jeg bevægede mig også ud i crossfit, hvor jeg lærte endnu mere om teknik og fik en rigtig god grundstyrke.

I dag kan jeg rigtig godt lide at kombinere alle ting og nu, hvor jeg ikke decideret har et mål med min træning, laver jeg egentlig bare det, som jeg synes er sjovt.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at dyrke forskellige former for Yoga. Det har mange fordele i forhold til styrketræning og smidigheden forbedres, når man skal igennem de forskellige øvelser.

 

Hvor ofte træner du?

Jeg træner 4-6 gange om ugen, alt efter hvordan min uge ser ud, og hvordan min krop har det. Jeg elsker at træne, da det giver mig energi. Selvom kroppen bliver træt og til tider øm, så er det bare en dejlig følelse, at man kan mærke, at muskler og krop har fået lov til at arbejde. Jeg kan tydeligt mærke, hvornår min krop har brug for restitution, så derfor varierer mine træningspas også en del.

Der er ikke noget bedre end at starte dagen ud med en god omgang træning. Så har man hele dagen foran sig og er fri for, at der lige pludselig dukker forhindringer og dårlig samvittighed op.

Jeg prioriterer min træning højt, og det gælder både i hverdagen og på ferier – ikke fordi jeg er fanatisk, men egentlig fordi, at jeg elsker at holde mig i gang.  Jeg får bare så meget glæde og energi ud af det.

Hviledage og dage hvor motivationen ikke er der, kommer også til tider. Så ved jeg bare, at det er helt okay at tage en velfortjent fridag, samle energi, og så giver jeg den ofte lidt ekstra den efterfølgende dag.  

 

Hvad motiverer dig?

Jeg kan huske en episode, hvor min kære far blev ramt at cancer.  I den periode løb jeg en del og satte små delmål for min træning. Jeg havde en tro på, at det ville hjælpe, og at det så ville gå ham godt.

I dag er han rask, og jeg har taget viljen derfra med videre i mine træninger. Jeg fokuser på en træning ad gangen, sætter små delmål og efter hvert træningspas, husker jeg mig selv på, at jeg sagtens kan gennemføre hårde træningspas. Selv på de dage, hvor det hele virker uoverskueligt. Så beviser jeg overfor mig selv, at jeg kan ved at tage et skridt af gangen, og det er for mig er en kæmpe motivationsfaktor.

Jeg har aldrig som sådan haft en person eller et billed af, hvordan jeg gerne vil se ud. Der handler for mig mere om at gennemføre de små udfordringer, der er ved hvert træningspas. På den måde kan jeg skubbe og presse mig selv lidt hele tiden. Det er nok det, der er med til at skabe resultater, vedholdenhed og motivation for mig og min træning.

 

Hvordan vil du beskrive din kost?

Min kost er super simpel, sund og varieret. Og så er der plads til alt det sjove på samme tid!

Jeg er nok lidt præget af, at have levet på en fast kostplan længe, men jeg tror mest, at det ses og er tydeligt udefra. For mig er det en del af min livstil, og det er hverken besværligt eller på nogen måde kedeligt.

Det første jeg gør om morgenen er at lave morgenmad. Det er mit absolut favorit måltid! Jeg får enten havregryn eller skyr, og så går jeg helt amok i alt muligt lækkert topping. Det kan være bær, nødder og hvad jeg ellers kan finde i skabet.

I løbet af dagen får jeg frokost og aftensmad, som ofte består af grøntsager, protein og fedt. Udover mine faste måltider får jeg ofte lidt frugt i løbet af dagen, en protein shake efter træning og nogle gange lidt skyr som aftensnack.

Som man kan se på min blog, elsker jeg at eksperimentere i køkkenet med sundere alternativer til hverdagen. At bage med alle mulige fancy- pancy ingredienser er ikke så meget mig.  

Jeg forsøger for det meste at holde det simpelt, så alle kan være med. Selvom jeg elsker at ekserimentere i køkkenet, så elsker jeg også at spise ude. Jeg er jo en vaskeægte Århusianer, så derfor benytter jeg mig ofte af take-away salater og generelt sunde spisesteder.

Når jeg selv laver mad, henter jeg ofte inspiration fra traditionelle retter eller desserter og forsøger at lave dem i en sundere udgave.

Jeg oplever ofte, at folk er ved at falde bagover, når de ser, at jeg rent faktisk også spiser kage, slik og pizza, men for mig skal der være plads til lidt af det hele.

 

... 

Hvad har du altid i køleskabet?

To ting man altid kan finde i mit køleskab er æg og grøntsager på frost – det kan man komme langt med! Jeg laver tit omelet eller æg-wrap, som er super simpelt og virkelig lækkert. Man fylder den med alverdens grøntsager, og samtidig er det nemt at medbringe på madpakke, enten i en lille boks eller i lidt papir. Jeg er vild me det! 

 

Hvad er sundhed for dig?

Sundhed for mig er hele balancen mellem træning, sund kost og det at holde fri og nyde en skål slik. Selve det at stille op i en fitnesskonkurrence er bestemt ikke sundhed for mig, og det har aldrig været det udseende, som jeg har stræbt efter.

 

 ...

Dit bedste sundhedstip?

Mit bedste sundhedstip er helt klart balance- Det at leve 80% efter sund kost og motion og de resterende 20% på sjov og ballade. Det gør det både sjovere, lettere og mere stabilt at leve den sunde livstil, hvis man kan få lidt af begge verdner.

 

Hvad er din guilty pleasure?

Hvis man spurgte min kæreste, ville han helt sikkert sige, at jeg er lidt af en sød gris. Alt som kan sødes eller toppes, får ikke for lidt!

Det er sikkert også en af grundene til, at min morgenmad absolut er et af mine favorit måltider. Her har jeg netop mulighed for at gå helt topping-amok med chiafrø, frugt, bær, kerner, sirup og hvad jeg ellers kan finde i skuffen.

 

 ...

 

Hvad gør dig glad?

Det at holde mig i form og at spise sundt gør mig glad og rigtig godt tilpas. Jeg bliver ekstra ekstra glad, når jeg så kan få lov til at dele mine erfaringer og små tips og tricks med mine læsere, og når jeg kan se eller høre, at de får noget ud af det – det gør mig virkelig glad!

 

Det bedste ved sommeren er?

Det bedste ved sommeren er helt klar, at alle mennesker er ude, varmen, at solen skinner (for det meste), og at der er alle muligheder for at træne ude, grille om aftenen og spise en masse is.

 

Dit næste køb på yowear.dk?

Mit næste køb på yowear.dk er helt klart den nye YO trøje. De fine farver passer perfekt til sæsonen! Et andet lille crush jeg har, er på den smukke Muse Bra fra Daquini.  Den høje hals giver bare et rigtig fint look- og så har jeg selv Metrix Bra, som jeg er så glad for, at jeg næsten skal tvinges ud af.

Kæmpe tusind tak for inspiration og sunde tanker Sarah! Vi er vilde med dig. 

<3 YO

 

 

 

 

 

 

Februar 28, 2016

Mød Tenna Rasmussen

 

Det mest smittende smil i Aarhus og en latter, der ikke er til at tage fejl af. Det har YO været vanvittig heldig at få med ombord. ' Head of PR and communication ' - er den helt officielle titel. Her kan du komme lidt tættere på det dejlige smil og den stærke pige bag.

 

Vi starter med en lille udfordring – beskriv dig selv med tre ord!

Så er er vi ligesom i gang! Jeg synes altid, at det har været svært at vælge tre ord, fordi jeg er bange for at sætte mig selv i bås. Men - eftertænksom, glad og eventyrlysten.

 

Hvad er dit forhold til træning?

Jeg elsker at træne. Jeg kan ikke forestille mig en hverdag uden motion og træning. Da jeg var lille, sagde mine forældre altid, at min søster og jeg skulle gå til en sommer- og en vinteraktivitet. Det er en mentalitet som, jeg kan mærke, hænger ved.

Jeg kan godt lide at afprøve nye sportsgrene og give mig selv en udfordring. Da YO STUDIOS åbnede i sommers, var jeg heller ikke i tvivl. Jeg ville være med! Yoga, dans og barretræning er noget, som jeg har fået øjnene op for i YO. Jeg er nybegynder, men jeg er topmotiveret og har en (hemmelig) mission om at blive god en dag.

 

Hvad er din favorit workout?

Hos YO STUDIOS er det YO SHAPE. Jeg er vild med kombinationen af styrke, udholdenhed og puls. Efter en YO SHAPE time har jeg god samvittighed og føler, at jeg har fået trænet hele kroppen. Det er den bedste følelse.

Derudover kan jeg goldt lide at power walke. Jeg bor tæt på både vand og skov. Det giver mig fornyet energi at være i den friske luft. På en måde er det nok lidt meditativt for mig.

 

 

 

Vi ved, at du går op i mode, men hvor finder du mest inspiration?

Jeg er nysgerrig og opsøgende af natur og må modvilligt indrømme, at jeg bruger mange timer på Instagram. Instagram er en fed platform, hvor jeg inspireres til både hår og outfits.

Især efter at jeg er startet i YO STUDIOS, er min interesse for moderigtigt sportstøj virkelig vokset. Stemningen i YO smitter af på mig. Jeg synes, at det er fedt at grænsen mellem hverdags- og træningstøj smelter sammen. WORK STUDIO tendensen har i hvert fald fanget mig! 

 

Hvad er dit næste køb?

Det er helt sikkert de nye sorte leggins fra ALO YOGA. Jeg synes, at de er så fede. Jeg ville ønske at jeg var bedre til at hoppe i farver. Farvede items er altid dem, jeg først falder for, men ender ofte med at tage det ”sikre” sorte valg. Jeg skal helt klart udfordre mig selv på det punkt!

Så når de nye farvede forårsnyheder kommer på webshoppen, så slår jeg til”

 

Hvad glæder du dig allermest til i dit arbejde med YO?

Jeg glæder mig til mange ting. Men jeg glæder mig mest over, at YO er et univers hvor tanker, kreativitet, idéer og skøre påfund er velkomne. Jeg kan godt lide fornemmelsen af, at alt er tilladt. Jeg ved godt, at alt ikke kan lade sig gøre, men det gør mig tryg, at der er højt til loftet.

 

 

Kæmpe tak til Tenna. Vi er ellevilde med dig allerede!

<3 YO

 

 

 

 

Juni 29, 2015

Mød Anna Lundgaard

FOTOGRAF Henrik Adamsen

Aarhus pigen, der har udskiftet den jydske hovedstad med verdens smukkeste skyline. New York. Anna arbejder som international model og er blandt andet tilknyttet modelbureauet Le Management i Danmark. Anna elsker lange morgener med tid til kaffe og snakke med sin kunstner-kæreste, og så har hun nogle ret beundringsværdige sunde tanker, som YO WEAR har været så heldige at få del i... 

 

Anna, du er bosat i NYC. Hvad får du dagene til at gå med i byen, der aldrig sover? 

Som fuldtids model, deltids pilatesinstruktør og online HF-enkeltfagsstuderende, er der altid noget at se til. Jeg hjælper også min kæreste, som er kunstner, med administrativt arbejde så I kan tro, at mine dage flyver afsted. 

Jeg er ekstremt nysgerrig af natur, og elsker at holde mig igang og suge nye indtryk til mig. De mange bolde i luften kan være lidt svære at jonglere med på samme tid, men jeg kan godt lide det. 

Beskriv din hverdag med 3 ord

Spændende. Hård. Berigende.  
...
Hvad er sundhed for dig?
...
Renhed. Frisk luft. Masser af bevægelse. Rent mad og vand, som kroppen forstår og god søvn.
..
Hvad er din yndlingsrutine på en dag, hvor du gerne vil gøre noget særligt for at holde din krop sund? 
...
Jeg elsker at gå lange ture fx i Central Park, men hvis jeg virkelig skal gøre noget godt for mig selv, så er ritualet, at tage til min yndlings-koreanske spa i Korea town. Har jeg tid, kan jeg være der en hel dag. Derfor plejer jeg først at tage i Wholefoods, et amerikansk økologisk supermarked, hvor jeg køber noget lækkert frugt, sunde snacks, samt en hel liter kokosvand. Kokosvand er så dejligt hydrerende.
...
Jeg kan sagtens tage til spaet alene, men jeg nyder også, at være der sammen med en god veninde. I de forskellige dampbade og saunaer får jeg svedt en masse affaldsstoffer ud af kroppen. Samtidig laver jeg åndedrætsøvelser og mediterer. Noget virkelig skønt er en meget dybdegående bodyscrub behandling, som jeg får af en af de seje koreanske kvinder. Selvom det kan gøre helt ondt, og ens blufærdighedsgrænser kan blive overskredet lidt, så er resultatet det hele værd. Ens hud stråler så lang tid efterfølgende.
...
FOTOGRAF Henrik Adamsen
...
Den skønneste morgen du kan forestille dig er... 
...
Jeg elsker en rolig morgen med masser af tid. Ofte udvikler min dag sig lidt efter, hvordan min morgen har været. Med en rolig morgen har jeg meget mere energi til resten af dagen. Jeg kan godt lide at stå op mindst et par timer før, jeg egentlig skal møde. Derfor passer det mig bedst, hvis jeg først skal møde klokken ni. Så kan jeg nå at snakke med min kæreste, inden jeg går ud af døren.
...
På de morgener står jeg op klokken halv syv, laver kaffe, brænder røgelse og spiller min yndlings morgen jam. Lige pt hører jeg meget Nina Simone. Jeg elsker morgener. Det er der, jeg er aller mest klar i hovedet.
...
Hvad finder man på din playliste lige nu, når du springer ud af døren, for at være aktiv?
... 
Jeg er lidt at en "sucker for love songs" og har en ret gammeldags musiksmag. Det har mine venner faktisk drillet mig lidt med, da jeg var yngre. Aller helst hører jeg radio på min telefon. Pandora, som jeg ikke tror findes i Danmark, er en radio app, hvor man kan skrive en kunstners navn, og så spiller den et mix af sange fra netop den eller lignede kunstnere.
...
Jeg går utroligt meget i løbet af en dag,  og er vild med at have musik i ørerne, der gør mig glad. Lige nu hører jeg meget Adele, Elton John, Beatles, James Morrison, Michael Jackson og David Bowie. Når jeg træner Pilates på gulv og maskiner, lytter jeg til det samme musik.
...
Hvis jeg skal løbe eller træne cardio, prøver jeg at finde noget lidt mere upbeat musik. Nogle gange lytter jeg til Sia, Rihanna, the Nerves, som ingen kender, da de vidst kun lavede et hit eller Teddy Bears. Men faktisk har en af mine hurtigste og længste løbeture været til klassisk musik. Det kan jeg klart anbefale! 
...
Noget jeg til gengæld slet ikke kan med, er at træne til techno eller house musik. Det stresser mig helt vildt. Så vil jeg hellere træne til ingenting. Det kan også være ret dejligt.
...
...
... FOTO Note magazine FOTOGRAF Hôrour Ingason STYLING Sarah bojesen MAKEUP Vivi Pilgaard
...
The place to be i NYC, når det kommer til træning og sundhed?
...
New York er en sjov by, når det kommer til sundhed. Byen byder på fantastiske muligheder for alle former for træning, sunde drikke og fantastisk lækker og sund mad, men samtidig synes jeg, at sundhed er lidt misforstået herovre.
...
Folk tror, at man er sund, hvis man står på et løbebånd 2 timer om dagen, kun drikker alkohol efter arbejdstid eller ejer et medlemskort til det helt "rigtige" fitnesscenter. I min verden handler det ikke om, hvem der kan klare en juice cleanse i flest dage, gennemføre "the 30 day challenge" på det dyreste yogastudie eller tabe sig flest centimeter rundt om hoften på en uge. 
...
Som tidligere nævnt, er sundhed for mig renhed. Sundhed skal komme indefra. Det lyder som en kliché, ja, men det er 100 procent det eneste, som fungerer for mig. Det er så vigtigt, at finde træningen der passer til dig og din krop og mad, som din mave har godt af. 
Jeg ELSKER at bevæge mig, men i mange år troede jeg det stik modsatte, fordi jeg kom de helt forkerte steder. Jeg har helt sikkert altid været typen, der farer vildt i et træningscenter, fordi jeg ikke helt ved, hvor jeg skal starte eller slutte. 
...
Jeg har masser af venner og veninder, som er helt vilde med, at have en militæragtig træner der råber dem ind i hovedet. Den eneste effekt den slags har på mig er, at jeg bliver hamrende irriteret og negativ. 
...
I New York elsker jeg 'Sal Anthony's Movement Salon', som ligger i Grammercy på 3rd avenue og 17th street. I dag underviser jeg der selv i reformer og cadilac pilates, men jeg startede bare som almindelig elev. Der er kun er 6 personer på hvert hold, så man føler virkelig, at man får opmærksomhed fra sin lærer.
...
Jeg tager ofte de andre underviseres timer, hvis jeg ikke selv træner på maskinerne. Ballet barre og Gyro tonic har også gjort mig ret hooked- det underviser jeg dog ikke selv i. Det er sådan en dejlig måde at bevæge sig på. Det giver lange, slanke muskler og mobilitet i rygsøjlen, som er fantastisk godt for en god positur.
...
Sal Anthony's Movement Salon har indrettet et rooftop, hvor jeg træner om sommeren. At stå der, midt i det grønne, med dejlig musik i baggrunden og se ud over gaderne omringet af planter og grøntsager, er helt fantastisk. 
...
...
Hvordan holder du krop og sind sundt, når du er på farten og rejser verden tyndt? 
...
Det er faktisk noget af det aller sværeste. Hvis jeg føler mig stresset, forsøger jeg at lytte ekstra meget til min krop. Er jeg udmattet og træt, vurderer jeg, om jeg har mest brug for at få søvn eller bevægelse. Aktivitet kan jo sagtens være det aller bedste middel mod stress. 
...
Når jeg er på et job et sted over flere dage, prøver jeg at finde et yoga- eller trænings sted tæt på min base. Yoga virker for mig,  efter at have brugt mange timer i et fly. Samtidig spiser jeg ekstra sundt og drikker lidt mere vand.
...
Ofte besøger jeg flere lande i løbet at få dage, hvor det meste tid foregår i et fly, og hvor jeg skal direkte på job efter at være landet. Efter sådanne perioder forsøger jeg altid at rydde min kalender, når jeg er hjemme igen. Så har jeg brug for helt rolige dage uden planer. Lange gåture, masser af søvn og afslapning så tæt på mit hjem som muligt. 
...
Til sidst Anna, dit bedste sundhedstip ...
...
Brug den sunde fornuft og husk at trække vejret, mens du gør det.
...
...FOTOGRAF Henrik Adamsen
...
...
Snaps fra Annas hverdag
...
...Bag om foto skydning i Danmark til Revs Magazine Makeup Sanne Andriani
...
...
Solstice er produceret af Times Square Alliance og er en "Non profit organisation" 
Det bliver afholdt hvert år og deres koncept er...
"Mind over madness"
At hjælpe folk med at huske på at finde balance i en kaotisk hverdag, så man ikke bliver sindsyg...
Jeg var til eventet for første gang sidste sommer, og det var en helt vild oplevelse at stå midt på times square sammen med tusinde af andre mennesker og lave yoga.
...

Vores kat Sam og mig hjemme på yoga måtten
...
...
...Yndlings øko juice
Æble, gulerod, ingefær, rødbede og lidt kål 
Vitamin bumpe
Maj 28, 2015

Mød Malene Arvin

Pigen bag YO WEAR og YO STUDIOS hedder Malene Arvin. Med YO udlever Malene sin store drøm, og ideen er blevet gennemtænkt de sidste mange år fra ende til anden- igen og igen og igen. Nu går det løs og Malene glæder sig ustyrligt! 

3 skarpe til Malene...

Uddannelse  Professionel moderne danser  Fysiurgisk massør Løbecoach  Strala Guide  Ashtanga Yoga lærer                                       

 

Sundhedstanker Sundhed handler om balance. Når du har det godt fysisk, smitter det af på din mentale tilstand og omvendt. Sundhed handler om at kende sin krop, være i stand til at lytte til den og prioritere dens behov på lige fod med kaffedates og sofastunder. Sundhed handler nogle gange om at løbe en tur, når motivationen er mindst og andre gange om at spise en stor, lækker is til et middagsselskab, fordi det gør dig glad i låget. Sundhed er en livsstil, som ikke er  sæsonpræget, men som til gengæld altid fylder livet med glæde!

 

Kvindekroppen Kvindekroppen kan formes på fantastisk vis. Da jeg dansede allermest, mærkede jeg på egen krop, hvordan dansens verden modellerer kroppen til perfektion. Lange, slanke linjer, der stadig giver plads til feminine former med et sundt og stærkt udtryk. I min verden er den smukkeste kvindekrop lang og lean. Og stærk! Dette kan opnås med barretræning, yoga, dans, styrketræning samt pulstræning og vil være noget, vores medlemmer af YO STUDIOS kan dyrke på daglig basis. 

 

Malene vil være at finde både bag YO WEAR og som underviser i YO STUDIOS, der åbner i august 2015 i Aarhus. Her vil hun også tilbyde personlige træningsforløb, og Malene glæder sig til at møde DIG. 

Maj 22, 2015

Mød Josephine fra A Tasty Love Story

YO WEAR og YO STUDIOS har tilknyttet Josephine Malene som fast madblogger og kostekspert. Måske kender du hende fra den vidunderligt smukke og inspirerende madblog 'A Tasty Love Story'. 

Josephine Malene har en BA i global ernæring og sundhed, og færdiggør pt. sin MSc i Human Nutrition. Med den baggrund skaber hun velsmagende opskrifter, der altid er en fryd for øjet, og som gør det til en sand fornøjelse at nære kroppen med alt det, som den har brug for.

Josephine Malene tror på, at man skal spise efter sæsonerne, spise så naturligt som muligt og vigtigst af alt- nyde hver en bid af sin tallerken.

Vi har talt lidt med Josephine Malene om morgenmad. Læs videre, bliv inspireret og hop ind i det vidunderligt vanedannede madunivers A Tasty Love Story byder på...

Josephine Malene, hvordan sammensætter man et sundt morgenmåltid?

"Det er så vigtigt at mærke efter, om man føler sult om morgenen. Hvis man har svært ved at klemme noget ned, så kan det være en ide blot at tage en banan i tasken eller lave en shake og nappe med på farten, fremfor at tvinge sig selv til at spise et stort solidt morgenmåltid uden velbehag."

"Hvis man derimod er typen, som har meget appetit eller er aktiv fra morgenstunden, handler det om at få et balanceret måltid. Grove kulhydrater og let optageligt protein sørger for, at man får fyldt alle depoter op.  En portion havregrød lavet med et æg, toppet med frisk frugt og lidt skyr er et godt eksempel på et sådant måltid."

Lækker let morgenmad

Er det myte eller fakta, at det kan være en god ide at morgentræne på tom mave, hvis man er ude efter et vægttab?

"Der er ingen tvivl om, at kroppen har godt af at få lidt energi i systemet, inden man går i krig med vægtene eller dagens løbetur. Kroppen har været udsat for let faste i løbet af natten, og for de færreste er der ikke meget energi tilbage i blodet. Da vores kulhydrat depoter i musklerne i mindre eller højere grad er tappet, kan vi risikere at løbe tør for energi under træningen. Særligt hvis den er af længere varighed og af mere udholdende karakter."

"Når man ser på vægttab, skal man se alle døgnets 24 timer som en konto, der dagligt bliver gjort op. Det gør derfor i princippet ikke nogen forskel, hvornår på dagen man indtager sin mad. Derimod handler det om, hvor meget mad man indtager i løbet af døgnet."

"Udfordringen for nogle typer er, at deres spisemønstre kan trigge overspisning eller sukkertrang. Dette sker for eksempel, hvis man kommer til at vente for længe med at spise efter træning og pludselig bliver voldsomt sulten senere på dagen. Det er derfor vigtigt at få fyldt kroppen op med gode kulhydrater og protein indenfor de første par timer efter aktivitet, så trætheden, sukkertrangen og utilpasheden ikke rammer en med et brag. "

"I bund og grund er det bare vigtigt at være klar over, at vi er alle er forskellige, og noget der fungerer godt for nogen, kan være et dårligt valg for andre. Svaret på spørgsmålet, myte eller fakta, vil derfor altid være individuelt."

Morgenmad for de sultne 

Hvad er din yndlings morgenmads-menu?

" Jeg er typen, der skifter min morgenmad ud med faste jævne mellemrum og får ofte lyst til en bestemt ting. For tiden er det den føromtalte protein havregrød med topping. Typisk spiser jeg den samme morgenmad flere uger i træk, indtil en ny lyst bider på.

Nogle ting du dog som oftest finder på mit morgenbord er...

Det grove- Rugbrød, havregryn eller knækbrød

Det friske- Frugt eller grønt

Det fra mejeriet- Græsk yoghurt eller mælk

Det crunchy-  Nødder eller kerner

Tak til Josephine Malene fra A Tasty Love Story. Vi er taknemmelige for at have så dygtig en madekspert med ombord, og glæder os til mange flere råd og opskrifter fra hende fremover.