YO CRUSH på Sarah Posin

April 03, 2016

Der er ingen tvivl om, at YO har et crush på Sarah.

Sarah vandt DM i bikinifitness i 2014 og har lige siden prøvet kræfter af som personlig træner og coach for bikiniatleter. Til daglig deler Sarah erfaringer, opskrifter og hverdagstips og tricks på sin BLOG, og også som træningsekspert på WOMAN. Det er bestemt tydeligt, at Sarah har en passion for at hjælpe andre kvinder til en sundere og sjovere livstil.

Vi har mødt Sarah og lokket noget virkelig skøn og inspirerende info ud af hende... Læs med her <3 

 

Hvilken træningsform dyrker du?

Jeg dyrkede meget sport som lille - håndbold, fodbold og dans. I de senere år begyndte jeg på diverse hold i fitnesscenteret, hvor jeg til en start havde en smule fordomme overfor styrketræning for kvinder.  Dette ændrede sig dog, og jeg fik blod på tanden efter, at min nuværende kæreste lærte mig en masse om øvelser samt teknikken bag styrketræning.

Jeg bevægede mig også ud i crossfit, hvor jeg lærte endnu mere om teknik og fik en rigtig god grundstyrke.

I dag kan jeg rigtig godt lide at kombinere alle ting og nu, hvor jeg ikke decideret har et mål med min træning, laver jeg egentlig bare det, som jeg synes er sjovt.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at dyrke forskellige former for Yoga. Det har mange fordele i forhold til styrketræning og smidigheden forbedres, når man skal igennem de forskellige øvelser.

 

Hvor ofte træner du?

Jeg træner 4-6 gange om ugen, alt efter hvordan min uge ser ud, og hvordan min krop har det. Jeg elsker at træne, da det giver mig energi. Selvom kroppen bliver træt og til tider øm, så er det bare en dejlig følelse, at man kan mærke, at muskler og krop har fået lov til at arbejde. Jeg kan tydeligt mærke, hvornår min krop har brug for restitution, så derfor varierer mine træningspas også en del.

Der er ikke noget bedre end at starte dagen ud med en god omgang træning. Så har man hele dagen foran sig og er fri for, at der lige pludselig dukker forhindringer og dårlig samvittighed op.

Jeg prioriterer min træning højt, og det gælder både i hverdagen og på ferier – ikke fordi jeg er fanatisk, men egentlig fordi, at jeg elsker at holde mig i gang.  Jeg får bare så meget glæde og energi ud af det.

Hviledage og dage hvor motivationen ikke er der, kommer også til tider. Så ved jeg bare, at det er helt okay at tage en velfortjent fridag, samle energi, og så giver jeg den ofte lidt ekstra den efterfølgende dag.  

 

Hvad motiverer dig?

Jeg kan huske en episode, hvor min kære far blev ramt at cancer.  I den periode løb jeg en del og satte små delmål for min træning. Jeg havde en tro på, at det ville hjælpe, og at det så ville gå ham godt.

I dag er han rask, og jeg har taget viljen derfra med videre i mine træninger. Jeg fokuser på en træning ad gangen, sætter små delmål og efter hvert træningspas, husker jeg mig selv på, at jeg sagtens kan gennemføre hårde træningspas. Selv på de dage, hvor det hele virker uoverskueligt. Så beviser jeg overfor mig selv, at jeg kan ved at tage et skridt af gangen, og det er for mig er en kæmpe motivationsfaktor.

Jeg har aldrig som sådan haft en person eller et billed af, hvordan jeg gerne vil se ud. Der handler for mig mere om at gennemføre de små udfordringer, der er ved hvert træningspas. På den måde kan jeg skubbe og presse mig selv lidt hele tiden. Det er nok det, der er med til at skabe resultater, vedholdenhed og motivation for mig og min træning.

 

Hvordan vil du beskrive din kost?

Min kost er super simpel, sund og varieret. Og så er der plads til alt det sjove på samme tid!

Jeg er nok lidt præget af, at have levet på en fast kostplan længe, men jeg tror mest, at det ses og er tydeligt udefra. For mig er det en del af min livstil, og det er hverken besværligt eller på nogen måde kedeligt.

Det første jeg gør om morgenen er at lave morgenmad. Det er mit absolut favorit måltid! Jeg får enten havregryn eller skyr, og så går jeg helt amok i alt muligt lækkert topping. Det kan være bær, nødder og hvad jeg ellers kan finde i skabet.

I løbet af dagen får jeg frokost og aftensmad, som ofte består af grøntsager, protein og fedt. Udover mine faste måltider får jeg ofte lidt frugt i løbet af dagen, en protein shake efter træning og nogle gange lidt skyr som aftensnack.

Som man kan se på min blog, elsker jeg at eksperimentere i køkkenet med sundere alternativer til hverdagen. At bage med alle mulige fancy- pancy ingredienser er ikke så meget mig.  

Jeg forsøger for det meste at holde det simpelt, så alle kan være med. Selvom jeg elsker at ekserimentere i køkkenet, så elsker jeg også at spise ude. Jeg er jo en vaskeægte Århusianer, så derfor benytter jeg mig ofte af take-away salater og generelt sunde spisesteder.

Når jeg selv laver mad, henter jeg ofte inspiration fra traditionelle retter eller desserter og forsøger at lave dem i en sundere udgave.

Jeg oplever ofte, at folk er ved at falde bagover, når de ser, at jeg rent faktisk også spiser kage, slik og pizza, men for mig skal der være plads til lidt af det hele.

 

... 

Hvad har du altid i køleskabet?

To ting man altid kan finde i mit køleskab er æg og grøntsager på frost – det kan man komme langt med! Jeg laver tit omelet eller æg-wrap, som er super simpelt og virkelig lækkert. Man fylder den med alverdens grøntsager, og samtidig er det nemt at medbringe på madpakke, enten i en lille boks eller i lidt papir. Jeg er vild me det! 

 

Hvad er sundhed for dig?

Sundhed for mig er hele balancen mellem træning, sund kost og det at holde fri og nyde en skål slik. Selve det at stille op i en fitnesskonkurrence er bestemt ikke sundhed for mig, og det har aldrig været det udseende, som jeg har stræbt efter.

 

 ...

Dit bedste sundhedstip?

Mit bedste sundhedstip er helt klart balance- Det at leve 80% efter sund kost og motion og de resterende 20% på sjov og ballade. Det gør det både sjovere, lettere og mere stabilt at leve den sunde livstil, hvis man kan få lidt af begge verdner.

 

Hvad er din guilty pleasure?

Hvis man spurgte min kæreste, ville han helt sikkert sige, at jeg er lidt af en sød gris. Alt som kan sødes eller toppes, får ikke for lidt!

Det er sikkert også en af grundene til, at min morgenmad absolut er et af mine favorit måltider. Her har jeg netop mulighed for at gå helt topping-amok med chiafrø, frugt, bær, kerner, sirup og hvad jeg ellers kan finde i skuffen.

 

 ...

 

Hvad gør dig glad?

Det at holde mig i form og at spise sundt gør mig glad og rigtig godt tilpas. Jeg bliver ekstra ekstra glad, når jeg så kan få lov til at dele mine erfaringer og små tips og tricks med mine læsere, og når jeg kan se eller høre, at de får noget ud af det – det gør mig virkelig glad!

 

Det bedste ved sommeren er?

Det bedste ved sommeren er helt klar, at alle mennesker er ude, varmen, at solen skinner (for det meste), og at der er alle muligheder for at træne ude, grille om aftenen og spise en masse is.

 

Dit næste køb på yowear.dk?

Mit næste køb på yowear.dk er helt klart den nye YO trøje. De fine farver passer perfekt til sæsonen! Et andet lille crush jeg har, er på den smukke Muse Bra fra Daquini.  Den høje hals giver bare et rigtig fint look- og så har jeg selv Metrix Bra, som jeg er så glad for, at jeg næsten skal tvinges ud af.

Kæmpe tusind tak for inspiration og sunde tanker Sarah! Vi er vilde med dig. 

<3 YO