ALMOST THERE

April 09, 2018

Halløj og vink!

 

Kender du det, når al den tid, som du troede, at du havde, pludselig ikke længere er der? Jeg har 'holdt ferie' de sidste 3 uger, og havde planer om masser af tid til familie, men også to-do lister, da verden omkring mig jo fortsætter, selvom vores lille familie i en periode har sat alt lidt på stand-by. Men det er som om, at dagene forsvinder. Heldigvis forsvinder de med god tid. Tid til at mærke og være i nuet og derfor ikke tid til computer og for meget og for mange sociale medier. Jeg er blevet ret stor fan af Instagram Story, da det tager mig NO TIME, men samtidig er vildt rart for dem derhjemme, så de kan følge lidt med. Omvendt er jeg nemlig overhovedet ikke fan af instagram opslag. Jeg synes, at det tager eviiiiiigheder at lave et, og jeg ville ønske, at jeg kunne lade være. Men som selvstændig og som virksomhed, er det bare svært ikke at være på i det der online univers. Så jeg skal. Selvom det IKKE er kvali tid for mig, at browse igennem feed'en på insta og ej heller at skrive opslag. Eller at tage de 'gode' fotos, som kun kan ske ved at man afbryder en ellers vidunderlig oplevelse i den virkelig verden, for lige at knipse løs til vinklen er der. Findes der ikke en dims, som kunne følge os uden rigtig at være der, som kunne sørge for at forevige de øjeblikke og fine stilbilleder? Så er jeg den første køber! 

 

Mine tænder er SÅ fine efterhånden. Det er tæt på nu, at jeg ikke længere kan mærke nogle skævhed ved fortanden. Se lige...

 

 

Og kan du huske, hvordan det var?

 

 

What a change! At være på ferie med skinnerne har været ok. Det eneste minus, som er helt for egen regning er, at jeg flere gange har mistet dem, for så at få dem tilbage igen. Minus en gang selvfølgelig. Årsagen har været, at jeg ikke har fået taget den fine boks i brug, som jeg har fået, til at lægge skinnerne i, når jeg spiser. Så flere gange på restauranter, har jeg taget en serviet, lagt skinnerne deri, og efterfølgende forladt stedet. Uden servietten! En gang gik jeg tilbage, og satte hele personalet på stedet til at søge i affald! De fandt servietten og mine dyrebare skinner. En anden gang skete helt det samme. Her havde de heldigvis en midlertidig skraldespand, så de var ikke kommet for langt væk :-D Men en af gangene, og hold kæft hvor er det pinligt, at skrive det her, for det er jo sket aaalt for mange gange, uden at jeg har snøvlet mig samme til at få den hvide boks med. En af gangene, var de desværre væk, da jeg kom tilbage. Og de var ikke til at finde. Og typisk, var det dagen efter, at jeg havde taget et nyt sæt på, da jeg jo skifter skinner hver uge. Det betød, at jeg var nødsaget til at tage de næste skinner på, som egentlig ikke passede helt. Heldigvis gik det, og dem skulle jeg så bruge i 1 1/2 uge, for at jeg havde skinner nok til resten af turen, da jeg ikke havde ekstra sæt med. I går tog jeg det sidste sæt skinner for denne tur på. Og de skal så holde indtil næste onsdag, hvor jeg skal til mit sidste tjek hos Anita fra Tandlægecentret Clemens Stand.

Det er ret vildt, at være så tæt på målet nu. Da jeg lige havde fået første sæt skinner på, kan jeg huske, at jeg gik hjem fra tandlægen og tænkte- okay, 14 uger med det her. Den dag strammede det lidt. Og jeg talte helt forfærdeligt, synes jeg selv. Det gik heldigvis over efter et par dage og min tale nu, her snart 12 uger efter, er talen nærmest upåvirket. Jeg kan ind i mellem selv høre det, når jeg har fået et nyt sæt skinner på. Så er det som om, at tungen lige skal vende sig til det. Men ellers er det blevet mindre og mindre tydeligt fra uge til uge. I starten fik jeg en del blæner i munden, som nok var en reaktion på fremmedlegeme. Men det stoppede for 4-5 uger siden, og nu er der ingenting. Kun et helt anderledes smil! Som jeg dog glæder mig til at se uden plasticdutterne. De slører lidt for det ægte resultat, men de har heldigvis snart gjort deres job. Jeg glæder mig så meget til sidste tjek hos Anita, og til at høre om, hvordan processen er til slut og også efterfølgende. For jeg ved, at der skal ske et eller andet, så tænderne ikke rykker sig tilbage igen. Jeg er bare ikke helt sikker på, præcis hvad det er. 

 

 

Vores ferie er ved at synge på sidste vers. Vi er i dag trådt ind i den endelige uge, som foregår i Singapore. Det var egentlig ikke en del af planen, men som jeg tidligere har skrevet, havde vi ikke en endelig plan. Vi bookede den første uge og tog det, som det kom. Og som vi havde lyst til. Siden da har vi været på Koh Ngai. Med et lynvisit på Koh Lanta, da vi ikke kunne komme videre samme dag. Koh Ngai var en skøn lille perle. Meget rolig og meget ø-livs agtig. Der var ikke andet end nogle hoteller. Og ikke nogle fancy resorts. Vi boede på det 'bedste' hotel på øen, da vi synes en baby på 5 mdr. kræver lidt aircondition med mere. Værelset var ok, men også kun det. Jeg har tidligere boet i bungalows på stranden og været ellevild. Men følelsen af, at man ikke ved, hvad der kravler rundt under hovedpuden, på det udendørs badeværelse og i det hele taget i rummet, hvor du sover, er bare ikke top-fed, med to små børn. Det synes jeg i hvert fald ikke. Der var synlige hulle alle vegne, både i vægge og på gulve, og det var ikke bygget i går. Eller for 5 år siden. Det var ret slidt. MEN! Jeg var vild med øen ellers. Med naturen. Med havet. Med roen og ø-stemningen. Så jeg vil klart anbefale at tage dertil på trods af bo-faciliteterne. Det skal også siges, at vi flyttede hotel, og vi landede et bedre sted, som hed Tapwarin Resort. Så det bedste hotel på Tripadvisor, var ikke det bedste i følge os. 

 

Faktisk glemte jeg lige, at vi var et smut på Phi Phi øerne inden Koh Ngai. Der kan man bare se. Ferie er ikke godt for hukommelsen- alt flyder sammen, når man har det godt <3 Phi Phi er slidt. Vi boede på et lækkert lækkert resort i en privat bugt med smuk strand og lækkert vand. Men jeg er overbevist om, at Phi Phi ikke længere er værd at bruge penge på, i forhold til, hvad der ellers er af nye upcoming steder rundt omkring. Og lad os så lige passe på det smukke Thailand! Så vi kan blive ved med at besøge den ubeskriveligt fine natur og verdenen under vandoverfladen. Og ikke forvente så meget- for jo mere vi vil have, jo mere kræver det, at de lokale ødelægger de naturlige omgivelser. 

 

Efter Koh Ngai hoppede vi på en båd sydpå. Ned til Koh Lipe tæt på den Malaysiske grænse. Her har jeg været for 10 år siden. Og det var både godt og skidt. Godt fordi jeg er lykkelig for, at have været et sted på jorden, da det næsten var uberørt og fuldstændig vidunderligt. Skidt fordi, at det jeg huskede, slet ikke var til at få øje på. Jeg synes stadig, at Lipe er den smukkeste ø, som jeg har set i Thailand. Også nu. Men det ændrer ikke på, at den er overrendt og plastret til med veje, butikker, turister og affald. For ti år siden var der en sti. I dag er det meget lille areal fyldt ud med veje. Taxa scootere som dytter og sviner. Turister som sviner. Og mennesker, som går på det sarte koralrev, når der er lavvande, til trods for, at der alle steder står, at det er strengt forbudt. Koh Lipe var alt i alt en dejlig uge, men også lidt hård, da Jacob var syg mange af dagene, og faktisk endte hos en lokal læge i det meste af en dag, hvor han fik drop og antibiotika for en maveinfektion, som havde givet ham en mindre dehydrering og høj feber. Samme dag, inden han kom til læge, overværede jeg en ganske tragisk hændelse på stranden, hvor en ung pige fik livreddende hjælp, efter en drukneulykke. Jeg har efterfølgende fået at vide, at hun ikke klarede den. Livet er skrøbeligt og smukt og vidunderligt og barskt. Og en oplevelse som denne minder om, hvor stort det er, og hvordan det er vores pligt at leve det. Være i nuet og være med dem, som vi elsker, mest muligt. 

 

 

Som tidligere skrevet, sidder vi nu i Singapore. Vi fik nok af ø-livet og trængte til lidt storby-liv. Utroligt, som man pludselig kan hungre efter synet af en butik, en kaffebar eller bare livet, som man kender det. Det er det man skal væk fra, og så tager man sig selv i, at savne det efter egentlig ret kort tid. Vi er dog helt vildt glade for, at vi tog hertil. Det er en sej by!  Ren. Smuk. Futuristisk. Kulturel. 

Vi glæder os til de sidste dage her inden, at vi flyver til Bangkok lørdag, for så at sætte os på flyveren hjemad søndag morgen. Og så glæder vi os til at komme hjem til vores egen lejlighed. Nor særligt savner sit lego. Og sine biler. Og sin seng. Han er en sej dreng. Tilpasser sig alt og brokker sig aldrig over et nyt hotel eller en ny seng. Men han er også ved at være mættet. Vuggestuen bliver god til ham fra på mandag. 

Kan I have det godt så længe! 

<3 Malene