MIT SMIL VOL. 2

January 29, 2018

Så blev det mandag og tid til en opdatering på livet som tandretningspatient:-) 

Til dig, som ikke har læst introduktionen og sidste blogindlæg, kan du finde det her. Jeg er igang med en kosmetisk tandretning, som man så fint kalder det, og jeg er ret så begejstret for forløbet so far. Jeg er i meget kyndige hænder hos de dygtigste specialister, Anita Ørgaard og Jan Kerstein, fra Tandlægecenteret Clemens Torv og Fredens Torv i Aarhus. Og bliver du inspireret eller har du selv gået med tanken om at få rettet dit smil, så tag endelig fat i dem. For du får nemlig 10% på behandlingen som YO medlem, og en konsultation er ganske gratis. 

 

Nå, hvordan har det så været, pludselig at have skinner på tænderne i en alder af 29 år? Jeg var meget meget optimistisk på dagen, hvor jeg havde fået sat behandlingen i gang. Der var ikke rigtig nogle smerter og jeg synes ikke, at det visuelt var nogen kæmpe forandring. Jeg mærkede faktisk så lidt, at jeg lige blev nødt til at kontakte Anita for at høre, om det var helt normalt :-D Hun kunne berolige mig mig fuldstændigt, og have kun forberedt mig på det værste, for at jeg ikke blev chokket, hvis det gjorde lidt ondt, strammede lidt og føltes meget uvant de første dage. 

Anden dagen mærkede jeg lidt til. Særligt når jeg spiste. Det var meget specielt at bide i noget, som bare var lidt hårdt. Det føltes lidt som om, at tænderne var løse. Hvilket de jo nok på en eller anden måde var og er- de skal jo drejes og flyttes og på den måde rokkes lidt løse i forhold til deres normalt placering. Det var ømt at spise, men slet ikke værre, end at jeg sagtens kunne holde det ud. Jeg var blot lidt forsigtig, og tænkte over, hvad og hvordan jeg spiste. 

 

 

På tredjedagen, skulle jeg ned og undervise i YO STUDIOS for første gang med det nye look. Jeg havde på forhånd tænkt, at jeg kunne forsøge at lade som ingenting. Og så se, hvor mange der opdagede det. Men efter blot et, velkommen til, kunne jeg bare mærke på min tunge og mund og tale og ALT, at jeg var nødt til lige at sige, hvad der foregik. Jeg var fuldstændig overbevist om, at det lyste laaaangt væk af, at jeg havde fået KÆMPE skinner på tænderne. 

Det er lidt overskriften på den første uge. Jeg har følt, at det var utrolig tydeligt, både visuelt og på min tale, at jeg var igang med en tandretning. Men faktisk er jeg blevet overrasket over, hvor mange der har sagt, at de slet ikke lagde mærke til noget, før jeg selv italesatte det. Min kæreste har været virkelig sød- han har ikke nævnt noget. Det eneste han har været træt af, hvis der har været noget er nok, at jeg lige skulle vende mig til at kysse med skinner :-D For det er lidt en halv speciel oplevelse. 

Nå jo, og så var der lige Mamma Lis. Lisbet, en af mine skønne undervisere i Aarhus studioet. Hun er ligefrem- og hun grinede højt og sagde, at hun ville drille mig fra nu af- men jeg synes ret hurtigt, efter få dage, at det aftog stille og roligt. Altså drilleriet :-) Hvilket bekræfter mig i, at man ret hurtigt får en udtale, der stort set ikke er anderledes end det vanlige. 

Der gik ikke mange dage, før jeg fik styr på tungen. Der er utrolig meget mere spyt i munden end normalt, og det skal man lige vende sig til. Jeg tror på, at det vile blive nemmere og nemmere uge for uge at håndtere. Kroppen justerer jo ret hurtigt ind, helt generelt. 

Efter en uge, skulle jeg skifte skinner. Jeg følte også, at dem jeg havde på begyndte at blive lidt løse. Man når lige at tænke- gad vide om de stadig fungerer. Men så får man nye på, og så skal jeg lige love for, at der blev strammet op igen. Det var faktisk rigtig dejligt at få de nye på. jeg blev lige mindet om, hvilken super skøn process jeg er igang med, og at jeg meget snart har fået rettet op på mit smil! 

 

 

Dagen efter skiftet, var det igen en øm fornøjelse. Fuldstændig lige som dagen efter de første skinner kom på. Men det var på en eller anden underlig måde en rar fornemmelse- at mærke der igen skete noget. Jeg forstår stadig ikke helt, at de her næsten usynlige skinner faktisk kan flytte så meget og gøre så kæmpe enorm en forskel. 

Summa summeraum! Jeg er SÅ GLAD! Der er nemt. Det er ikke mere ubehageligt end lidt ømhed, et par blæner og så noget mere mundvand end normalt. Og alt sammen fortager det sig dag for dag. 

Jeg glæder mig til om endnu en uge, hvor jeg uden tvivl vil føle det endnu mere normalt end nu. Og nå ja. Jeg mødte faktisk en anden med INVISALIGN GO skinner på i går. Den eneste grund til, at jeg bed mærke i det var, at jeg nøjagtig selv er igang med det samme. For hold nu ferie, hvor var det flot til hende- og ja, det var det faktisk. Man kunne overhovedet ikke se det, nok blandt andet fordi, at hun var langt i forløbet. Hendes tænder var SÅ fine. De var stort set fuldstændig rettet op, og hun fortalte, at hendes tandstilling virkelig havde været et stort rod. Og nu, efter en super behandling, var hu stort set et nyt menneske. I hvert fald en optimistisk pige med et helt nyt smil. 

Åh ja, igen igen igen. Tusind tusind tak til Anita og Jan for denne mulighed og behandling. Jeg er faktisk lidt (meget) begejstret hver eneste dag, jeg vågner. Jeg suser ud til spejlet for at se, om der mon er sket noget over natten. Så smiler jeg til mig selv og glædes over, at jeg havde mod på at blive tanretnings-patient trods nervøse og lidt bange anelser inden start.

Hav en forrygende uge! 

<3 Malene