Et søndagseventyr

February 18, 2018

Kære skæve fortand.

Dine dage er talte. I mere end to årtier, har du aset og maset og pustet dig op, som var du en vigtigPER fra en anden verden. I årtier har du stukket næsen frem, hver eneste gang du så dit snit til det, og overrumplet alle omkring dig. Det har aldrig været din stil at gå stille med dørene og heller ej ydmyghed har været din stærke side.

Men kære fortand. Nu skal det være slut. Nu er det din tur, til at blive skubbet i baggrunden. Du er blevet sat i lænker bag tremmer. Du skal tæmmes og under kontrol, så du ikke længere kan agere solodronning i din egen arena. Farvel kære skæve fortand. 

Søndage er til eventyr. Jeg kan huske, at jeg engang 'i tidernes morgen' i en dansktime lærte om de klassiske eventyrtræk. Jeg elskede at skrive eventyr. At lade fantasien få frit løb og drømme mig væk i utrolige parallelle verdener, hvor alt var muligt. Jeg må dog erkende, at det efterhånden er for sjældent, at jeg på den måde tager mig tid til at dyrke fantasien. Det skulle da lige være, når legen med mine to små er igang. Der øver jeg mig selvfølgelig ihærdigt i at være med på deres præmisser. Heldigvis er drømmene stadig helt friske og nye kommer til dagligt. Det har jeg formået at holde fast i, selvom årene er gået og de 30 nærmer sig med hastige skridt. 

30 år. Ja det er faktisk lige om lidt. Jeg har netop sendt invitationen ud. Den 5 marts bliver lille Malene for alvor voksen. Jeg er lykkelig for at være, lige hvor jeg er. Jeg ønsker intet mere. Så for mig er det en kæmpe stor fejring at et liv, der har budt på alt muligt både på godt og ondt. Og et liv som de sidste 5-7 år virkelig har taget form. Jeg er så tilfreds. Lykkelig. Så 30'erne kan bare komme an. 

Tilbage til det lille eventyr. Og farvel til min skæve fortand. For hold nu op, hvor er der blevet sat skub i den med denne uges skinner fra InvisalignJeg var til kontrol hos Anita fra Tandlægecenteret Fredens Torv i onsdags. Det var første tjek efter de første 4 uger. Hun skulle sikre sig, at alle plastdutter stadig sad som de skulle på tænderne, og at tandsættet i det hele taget rykkede sig efter planen. Og så fik jeg de nye fire sæt skinner, hvoraf den første kom på med det samme. 

Jeg følte, at det strammede mere, end hvad jeg har oplevet tidligere, og jeg skulle lige høre, om det mon var fordi, at der bliver sat mere turbo på, når man nu har vænnet sig til det. Men det var egentlig ikke derfor- dog begynder der nu at blive arbejdet mere på overmunden. De første fire uger er der blevet 'flyttet' mest i undermunden, og åbenbart er jeg mere 'sart' i overmunden. Og så er der den skæve fortand, som jo skal flyttes ret meget. Så der kom et ret stærkt pres på den med den samme. 

Men nu her en del dage efter, er der intet at mærke mere. Og det var kun de første dage, hvor jeg fornemmede mere ømhed, end hvad jeg har oplevet hidtil. Og primært 'i fortanden'. Jeg kan også begynde at fornemme, når jeg mærker med tungen, at mine fortænder føles anderledes. Det virkelig imponerende, hvad de skinner kan. Jeg glæder mig som et lille barn til, at den skæve fortand er fortid. 

 

 

I dag har været en familiedag. Jeg har meget kort været i YO, for at hænge lidt lækre nye sager op fra L'urv Sportswear, men ellers har der kun stået børn og kæreste på programmet. Vi har været nede for at se på lidt sager til vores nyere lejlighed, og nu er drengene i gang med at pudse en stol ude på terrassen. Eva sidder og pludrer i sin skråstol og jeg nyder en kop kaffe. Nøjagtig den dag, som jeg havde håbet på at få, da jeg slog øjnene op. 

Jeg håber også, at jeres dag er skøn og vigtigst af alt, som I havde forestillet jer, at den ville blive.  I kan finde de første indlæg om tandretningsprocessen her. Og får du lyst til at høre mere om dine muligheder, så kontakt Anita eller Jan Kerstein fra Tandlægecenteret

 

Hav en smuk søndag aften! 

<3 Malene