THE FINAL SMILE

THE FINAL SMILE

YABADABADUUUU! 

 

Jeg er i MÅL! Mit smil er i mål. Mit tandretnings-projekt er i mål. 

Ikke flere plasticdutter. Ikke flere skinner. Den skæve fortand er fortid. Det er vanvittigt. Det har lige taget lidt tid, at vende sig til. Både at have skinnerne ude, da de jo nærmest var blevet en ganske naturlig del af min hverdag, mit smil og min tale. Men også fordi, at mine tænder sidder helt anderledes nu. Jeg er så tilfreds. Der er også noget lidt komisk over situationen, men det vil jeg ikke afsløre endnu. Det kan du læse om til sidst, når jeg afslører resultatet. Først vil jeg lige tage dig gennem en mini-rejse, fra start til slut, med billeder og små udsnit af de tidligere indlæg gennem de 14 uger, som processen har taget. 

 

" Ofte har jeg tænkt, hvorfor de mon ikke rettede lidt på den tand, da jeg var barn. Jeg fik fjernet flere tænder, da der ikke var plads. Og den her pladsmangel har så resulteret i, at det hele endte op lidt skævt. Det er ikke voldsomt. Og det er ikke noget, som andre har tænkt over. Det er jeg helt overbevist om. Men nogle gange, eller måske i virkeligheden altid, skal det ikke være andres tanker og ideer, man skal rette sig efter, men sine egne. "



" Derfor blev jeg ellevild, da jeg til et tandeftersyn hos VERDENS bedste tandplejer, Anita Ørgaard Østerby, hørte om en hel ny behandlingsform indenfor tandretning. Faktisk lidt af en revolution. Invisalign Go er et system, som med skræddersyede og næsten usynlige skinner kan rette dine tænder på 11-14 uger. Jeg var på! Nu skulle den fortand for evigt skubbes ind på plads og ikke længere (lettere ubevidst) tvinge den ene side til, hver gang et øjeblik skulle foreviges. "

 

 

Dette foto er taget, da jeg lå til den aller første tid hos Anita, hvor hun monterede plastdutterne, og gav mig det første sæt skinner på. 

 

Og på billedet under, er jeg kommet hjem, har fundet det gode kamera frem og fanget et foto med skinnerne på. 

 

 

Og de to skønne mennesker, som har stået for den her process, fik også et par ord med på vejen.

 

" Jan Kerstein er tandlægen, der sammen med Anita Ørgaard Østerby, står for min behandling. Jan har rigtig mange års erfaring indenfor kosmetisk tandretning blandt flere specialer, og sammen med Anita, kunne man ikke ønske sig bedre og mere profesionelle folk. Det er enormt afgørende for mig, at jeg er tryg ved dem, som har ansvaret for, hvordan mit smil vil forme sig i fremtiden. Det er alt andet lige en ret så synlig 'feature' hos mennesket, og jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan det kunne ende i de forkerte hænder. Men der er jeg heldigvis ikke! "

 

Jeg mærkede fra første møde, at de to var de helt rigtige, til at overlade ansvaret for mit smil. Og de har ikke skuffet mig! Generelt har jeg altid fået mine tandbehandlinger hos dem ved Tandlægecentret Clemens Stand, og det er virkelig et center, jeg kun kan give de varmeste anbefalinger. Jacob har også fået rettet en hel del 'fejlbehandlinger' fra tidligere tandlæge hos dem, og det er virkelig tankevækkende, hvor stor forskel, der kan være på en god tandlæge og på det modsatte. Det var faktisk ganske grufuldt at høre, hvor dårlige behandlinger Jacob tidligere have modtaget. Nu er der heldigvis bedre styr på det. 

 

Den første uge var alt spændende og nyt. Mest af alt fyldte det, hvordan jeg mon kom afsted med at kysse Jacob fortsat, uden at dø af grin hver eneste gang. Men det kom heldigvis ret naturligt, for nu var de skinner jo bare på. Så det måtte vi jo arbejde ud fra :-) 

 

" Det er lidt overskriften på den første uge. Jeg har følt, at det var utrolig tydeligt, både visuelt og på min tale, at jeg var igang med en tandretning. Men faktisk er jeg blevet overrasket over, hvor mange der har sagt, at de slet ikke lagde mærke til noget, før jeg selv italesatte det. Min kæreste har været virkelig sød- han har ikke nævnt noget. Det eneste han har været træt af, hvis der har været noget er nok, at jeg lige skulle vende mig til at kysse med skinner :-D For det er lidt en halv speciel oplevelse. "

 

Noget som har fyldt en hel del både før beslutningen blev taget og under processen har været hvorfor. Hvorfor vælger man en kosmetisk tandretning? Og hvorfor vælger man i det hele taget kosmetiske 'indgreb' af sit naturlig udseende. Jeg forsøgte at nedfælde lidt ord om, hvorhenne jeg er i den debat. 

 

" Tilbage til reaktionerne for en stund. Jeg synes, at det er enormt interessant med alle de forskellige reaktioner. Og den efterfølgende samtale. For det er jo et ret væsentligt og relevant emne- det her med at rette på noget af kosmetisk karakter. Nogle siger højt, SEJT at du gør det. Andre er mere hmmmm, so so. Hvorfor? Du er så fin, med din skæve fortand. Jeg har også selv tænkt meget over det. For ja, det er så relevant. Hvorfor rette på skønhedstræk? Hvorfor har jeg valgt det her? Årsagerne er mange. Og de er mine. Private. Og det tror jeg egentligt for mig er det mest væsentlige i en debat om naturlig og ikke naturlig skønhed. At vi lige lytter efter en gang. Mærker hvad det her er for mig. Hvad det betyder. "

 

Og helt personligt havde jeg det, og har jeg det stadigvæk ret afslappet med emnet ... 

 

" personligt kan jeg ikke ikke hidse mig op over debatten. jeg ser en masse poleret perfekt og ekstremt uvirkeligt på sociale medier, men jeg har et filter. jeg er da fuldstændig med på, at det her ikke er den helt sande virkelighed. men det er så fint. folk skal bare gøre lige det, som de har brug for. og heldigvis ser vi også alt det andet. det ægte og upolerede. og efterhånden fylder det næsten lige så meget på insta og facebook. jeg mærker og forsøger at have en fin balance mellem forfængeligheden og fornuften. jeg er top forfængelig. men jeg er også en praktiker. og efter at være blevet mor, er der heldigvis sket det helt fantastiske, at jeg ikke længere har mulighed for at have så meget fokus på det ydre. jeg gider simpelthen ikke bruge min tid på det i samme grad, som tidligere. nu vælger jeg, hvor og hvad jeg kan og vil gøre noget ved, og så er jeg ellers bare helt cool med, hvordan alt andet står til. energien blive primært brugt på min dejlige jacob og mine to små mirakler. 

 

Jeg er vild med et naturligt udseende. Men hvad er et naturligt udseende i dag? Det synes jeg egentlig er et godt spørgsmål. For mig tror jeg, at et tilbagevendende ord, som jeg godt kan lide at læne mig op af er BALANCE. Naturlighed er for mig balance. Et menneske der evner er være i sin egen krop. Med sit udseende. Som virker naturlig og afslappet og glad. For mig er det egentlig ikke særlig naturligt, når det bliver ekstremt. Hverken i den ene eller den anden grøft. 

Jeg synes det lugter langt væk af alt andet end balance og naturlig skønhed, hvis man hele tiden har et behov for at iscenesætte sig selv, uanset hvilken krop og hvilket udseende man dyrker, og hvilke valg man tager. Jeg har valgt at rette mine tænder fordi, at jeg selv, i mange mange år, har gået rundt og haft en lyst til det. Det har intet med nogle som helst andre mennesker at gøre. Det har været en helt personlig og privat beslutning. Og det er ikke noget, som kommer til at fylde andre steder end hos mig selv. Og jeg er så glad for det valg! 

 

Og herunder kommer der lidt flere fotos af ugerne gennem forløbet... 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu er jeg ved vejs ende. Summa summarum på forløbet? 

Det har været SÅ simpelt. Helt ærligt. Med 14 sæt skinner, en nyt sæt hver uge, så kan man rette et tandsæt. Alt jeg har skullet gøre var at have skinnerne på. Talen har været næsten ubetydeligt påvirket. Mit smil har været en my anderledes. Jeg har haft dutter på. Men nærmest ingen, har lagt mærke til det, førend at jeg selv italesatte det. Det er sgu da nemt! Og de her skinner kan rette langt værre tandstilliger end min. Indenfor tandretning, er det her vidst blevet det nye sort. Det eneste der skal til, efter at skinnerne er væk er, at man skal have sat en metaltråd bagpå tænderne, for at den nye tandstilling kan fastholdes. Men det kan hverken ses eller mærkes. Det vender man sig til efter et par dage. 

 

Jeg er lykkelig for, at jeg sprang ud i det. 14 uger og så værsgo. Jeg har fået et nyt smil, som jeg slet ikke kan lade være med at vise frem. Jeg håber, at resultatet vil give mig mod på at smile fra alle vinkler nu.

Og for at ingen skal være i tvivl- Jeg er ikke blevet mere lykkelig, af at have fået rettet min fortand. Jeg kunne aldrig i min vildeste fantasi finde på at rette på noget af kosmetisk karakter for at søge efter lykke. Mere lykke. 

Men det sgu da skønt, at jeg turde gøre noget ved det, som siden min barndom har generet mig en smule. Farvel kære fortand. Du har været sød og skæv og helt din egen. Og jeg har holdt af dig. Men nu er du borte, og det gør mig ikke spor:-) 

 

Og se så engang...  Og der var engang...

 

 

 

Og det var dengang... For nu... 

 

 

 

 

På fotoet herover kan du se, hvad jeg synes er lidt komisk, nu enden er nået... Mine fortænder er ikke lige lange... Det har de aldrig været, tydeligvis. Men det kunne man ikke se, da den ene sad ind over den anden. Nu hvor det helt står snorlige, er der pludselig en væsentlig længde forskel. Jeg kan ikke lade være med at smile. Og jeg elsker det! For så har jeg stadig min helt egen skønheds-fejl i tandsættet. So long forfængelighed. Den får du ikke lov at ændre på! 

 

 

 

Tak fordi du havde lyst til at følge med i denne fine process. Og af hjertet tak til Jan og Anita fra Tandlægecentret, for at gøre dette muligt. 

 

Hav den smukkeste søndag. 

 

<3 Malene