YO i NYC

YO i NYC

 

Tidligt fredag morgen flyver pigen bag YO, Malene, til NYC på inspirationstur og ferie. Det er ikke helt tilfældigt, at Malene har valgt at søge inspiration til YO STUDIOS og YO WEAR i NYC. I NYC opstår der hele tiden nye tendenser inden for yoga, fitness og barre-træning.


Her kan du læse mere om Malenes forberedelser og forventninger til turen...

 

 

Hvordan vil du pakke til NYC? Planlægger du outfits til hver enkelt dag eller pakker du helt tilfældigt?

Hmmm... Jeg er faktisk blevet bedre til at pakke med alderen. For 5 år siden pakkede jeg hele mit skab. I dag begrænser jeg mig og udvælger mine yndlings-outfits.

Når jeg er på ferie, giver jeg mig tid til at tænke over mit tøj, hvilket jeg er elendig til hjemme, i hvert fald når det gælder hverdagstøj. Træningstøj til gengæld, ligger der altid lidt mere energi og flere tanker bag.

Og jeg tænker absolut over træningsoutfits til NYC. Derovre dukker man altså ikke bare op i et par slidte Nike leggings. Der træner man med stil! Og jeg er vild med det! Jeg skal rigtig over og vise YO WEAR tøjet frem. 



Har du en packing philosophy?

Øh... Ja og nej. Der skal være plads i kufferten! Det er nok den vigtigste regel. I NYC shopper jeg altid alt det, man ikke lige får herhjemme. Jeg er vild med items, der ikke findes i 100.000 eksemplarer, og har derfor altid shoppet meget på rejser.

Denne gang skal jeg have et par nye løbesko, et par pæne sneakers og lidt lædervarer. Forhåbentlig et par lækre læderbukser og jakke. Og så skal jeg klart forbi BANDIER, som er verdens lækreste activewear shop. YO WEAR i MEGA format :-) 


Skal du dyrke yoga eller andre former workout I NYC?

JA! Jeg skal ned og sige hej til Tara Stiles og Mike ved Strala Yoga. Vi booker ofte hotel i løbeafstand til STRALA, så vi, min kæreste og jeg, kan løbe ned og tage morgentimer. Den lækreste morgenmad på Greydog ved Union Square er et must efterfølgende. Det sted er fantastisk!
 
Derudover skal jeg besøge nogle forskellige barre studios, Booty Barre, Physique 57 og også et par yogasteder. Jeg holder jer opdaterede på Instagram @yostudios - mon ikke jeg falder over helt nye og ukendte active-spots i byen.
 

 

Er du New Yorker by heart? Har NYC en speciel plads i dit hjerte?

Helt vildt! Jeg var første gang i NYC som 17 årig, hvor jeg havde boet et år i New Hampshire og afsluttede eventyret med en uge i NYC med min mor.


Siden har jeg været der 5-6 gange, og elsker byen. Jeg vågner ikke op kl. 05 og tænker, at jeg skal nå alt og stresser helt vildt over kø ved Empire og bådtur til Frihedsgudinden.
 
Jeg har oplevet de ting, man skal opleve, og nu oplever jeg alt det, som man først oplever efter et længerevarende kærlighedsforhold - alle de små gemte skatte.
 
Jeg glæder mig til at gå og gå og gå og spise på de lækreste små madsteder. At mærke byen, hvor der er aller højest til loftet og også, hvor der er aller dybest at falde.
 

Jeg er vild med summen af liv, kunst og iværksætteri NYC tilbyder, og at det i høj grad er ordsproget- ‘ The sky is the limit’, der dikterer hverdagen i mulighedernes by.
 

Har du hjemmefra planlagt noget helt særligt, som du vil opleve?

Vi skal op og se byen fra ‘ Top of Rock’, toppen af Rockefeller center. Jeg glæder mig utrolig meget til at stå der og se ud over en af de smukkeste skylines i verden, med min kæreste i den ene hånd, og min lille søn på armen.


Det bliver kæmpe stort at være i vores yndlings-by med vores lille mand!

 

<3 Malene & YO