MØD TINA LYKKEGAARD

MØD TINA LYKKEGAARD

Skønhed starter indefra- 

Og det ved Tina Lykkegaard alt om. Hun elsker skønhed, og vil gerne guide folk i skønhedsjunglen. Tina vil hjælpe DIG med at træffe de gode og naturlige valg, og med små og simple ændringer, at få styr på dine skønhedsrutiner, så du aldrig mere skal bekymre dig om fx din hud. Herunder vil Tina give dig en kort introduktion af sig selv, og fremover vil Tina jævnligt dele gode tips her i YO WEAR magasinet samt til events i samarbejde med YO STUDIOS. 

 

 

Hej med jer. Jeg er under uddannelse til Holistisk Hudterapeut. Holistisk betyder i denne sammenhæng, at jeg kigger på hele kroppen, som en helhed. Jeg giver dig altså ikke kun en creme, som du kan smøre i ansigtet, men jeg undersøger din sundhed generelt. Kroppen giver os nemlig så mange svar. Desværre er det bare ikke altid, at vi er opmærksomme på dem.

Jeg er oprindeligt uddannet i Matas, hvor rejsen om sundhed og skønhed hurtigt fangede min interesse. Efterfølgende er jeg blevet færdig som handelsøkonom, da mit fag jo også handler om at sælge og formidle. Jeg har de sidste 8 år i skønhedsbranchen arbejdet som konsulent, hvor jeg har lavet hudscanninger, og on top of it all, har jeg haft 2,5 år i Naturskøn. Her har jeg lært en pokkers masse om vores skønhed og om, hvordan den hænger sammen med vores indre tilstand.

 

Igennem uddannelsen som holistisk hudterapeut er det for alvor gået op for mig, hvor meget vi kan ændre hudens udseende, ved at se på vores indre tilstand. Det gælder både kost, vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer, træning og ikke mindst vores mentale form. Mit motto er  ”Skønhed starter indefra” og det har jeg kun fået bevist med mine mange klienters resultater.

Jeg har en enorm lyst til at hjælpe specielt kvinder, men også børn samt mænd til at leve bare en smule sundere. Tilmed gør det ondt i mig, når mennesker fortæller om, hvordan deres selvværd daler i perioder med dårlig hud. Det vil jeg så gerne hjælpe med. Når så resultaterne kommer og glade mennesker vender tilbage med fornyet energi og overskud, giver mit arbejde virkelig mening.

I arbejdet med huden er der nemlig mange bonusser af hente. Man vil både kunne opleve øget energi, fladere mave, bedre fordøjelse, mindre appelsinhud, et positivt sind, måske endda vægttab og meget mere.

Jeg deler dagligt små tips og gode råd på min blog www.tinalykkegaardblog.dk og ikke mindst på min instagram @tinalykkegaard. Til Januar har jeg et vildt spændende projekt, som jeg åbner op for. Dette er et online kursus, som hedder ”Smukkere hud, øget energi og indre balance på kun 12 uger” Her har jeg vredet alt min viden ud i 12 moduler, som spredes ud over 12 uger. Der kan skabes rigtig flotte resultater på kun 12 uger, og med dette online forløb vil jeg gøre alt for, at du holder motivationen i top.

Det kan du læse mere om på www.tinalykkegaard.dk

Jeg glæder mig til at connecte med jer alle gennem YO.  

Kærligst Tina Lykkegaard