Vietnamesisk andesalat

December 08, 2015

Vietnamesisk andesalat

Her præsenterer Josephine Malene en lidt anderledes måde at bruge juleanden på. Et lækker, let og sundere alternativ til den traditionelle andesteg, som nu forklædes i en appetitvækkende salat-indpakning! 

 

 

Ingredienser til 2 personer

 

Salat

1 Andebryst (1 spsk honning og 1 spsk soya)
1-2 Gulerødder
1 Håndfuld bønnespirer
1 God portion kål (omkring 1 1/2 dl, efter det er snittet)
2-3 Forårsløg
1 Mild (eller stærk) rød chili
2 Håndfulde frisk mynthe
2 Håndfulde friske koriander
100 g Ris nudler i kogende vand

 

Dressing


2/3 dl Lime juice
2 spsk Fiske sauce
1-2 spsk Sukker
1 Rød chili, meget fint hakket

Topping


En håndfuld saltede peanuts, hakkede
2-4 spsk Stegte skalotteløg (kan købes i asiatiske supermarkeder)
Lime skiver

 

Fremgangsmåde
Start med at klargøre andebrystet. Brug en skarp kniv til at ridse linjer i skindet, skær fedtet fra og gnid brystet ind i salt.
Læg brystet på en kold pande med skindet nedad og tænd panden på medium-høj varme. Steg indtil fedtet begynder at løbe fra brystet, omkring 6-8 minutter på hver side. Når brystet er ved at være færdigt, kommer du honning og soya på det sprøde skind og steger det et minuts tid mere. Lad efterfølgende kødet hvile 3-4 minutter, inden du skærer det i tynde og fine skiver. 

Hvis du har overskud til det, kan du starte med salaten, mens andebrystet steger.  Hæld kogende vand over risnudlerne og lad dem trække i omkring 5 minutter, hvorefter du skyller dem i koldt vand.
Brug et mandolin jern eller en meget skarp kniv til at snitte kål og gulerødder i meget tynde skiver. Gør det samme med forårsløg og de friske urter.
Bland alle ingredienser sammen til dressing og hæld det sammen med salaten.
Top med det saftige skiveskårede andebryst, peanuts, de ristede skalotteløg og limeskiver.
Server med det samme. Velbekom! 
<3 Josephine Malene og YO