Bagt havregrød med tranebær

December 15, 2015

Bagt havregrød med tranebær

Her har Josephine Malene kreeret en lækker morgenmads-sag. Perfekt til en adventsmorgen i December, hvor I er mange samlet omkring bordet og har lyst til at forkæle ganen med søde (sunde) og krydrede julesmage. 

 

Ingredienser til omkring 10 personer

Tranebær lag

20 Dadler uden sten (200 g)
1/2 dl Æblejuice (50 ml)
Skal fra en økologisk citron
½ tsk Vanille pulver
6 dl Friske tranebær (250 g)

 

Tørre ingredienser

1 dl hasselnødder (65 g)
1 1/2 dl  valnødder (75 g)
1 dl  græskarkerner (75 g)
4 1/2 dl Havregryn (200 g ) Brug glutenfri, hvis du ønsker en glutenfri variant
1 spsk Kanel
1 tsk Kardemomme
½ tsk Vanilie pulver
1 tsk Bagepulver

 

Våde ingredienser


1-2 spsk Honning/sirup 
1 æg
200 ml soya mælk (eller en anden slags mælk efter behov)

 

Fremgangsmåde


1. Varm ovnen til 175°C. Smør en bradepande med fedtstof (20 x 25 cm).
2. Mix dadler, æblejuice og vanilie i en blender, og blend til det er en cremet masse. Kom det over i en skål, tilføj citron skal og tranebær og bland godt sammen. Spred tranebær laget ud i et jævnt lag i bradepanden. 
3.Mix alle de tørre ingredienser og drys det udover tranebærmassen.
4. Mix til sidst alle de våde ingredienser. Hæld det over havregrynene, så de er dækkede med væde. Du kan hjælpe til med en gaffel, for at sørge for at gøre alle havregryn godt våde.
5. Bag i ovnen i omkring 30 minutter, til den lækre grød er gylden og knasende sprød.

Server straks, måske med en lækker yoghurt til. Denne er også perfekt at servere i løber af de kommende dage. Hvis du ønsker at varme den op igen, er det en god ide, lige at drysse den med vand inden, så du undgår, at den bliver tør. 

Velbekom. <3 Josephine Malene og YO